Spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er neurofeedback?
Neurofeedback, også kaldet EEG Biofeedback*, er en teknik, hvor der trænes direkte på hjernens evne til at danne de hjernebølgeaktiviteter, der er hensigtsmæssige for en hjerne i balance.
Biofeedback bygger på den forudsætning at det der kan måles og bevidstgøres kan ændres.
En meget simpel form for biofeedback er at bruge dit spejlbillede til at rette din kropsholdning.
Det kan være lidt svært at forestille sig hvordan man rent faktisk kan træne direkte på hjernens funktions- niveau, men princippet med træning og feedback er ikke ret meget anderledes end når du går i fitness centret og træner dine muskler eller til fysioterapeuten for at genoptræne en skadet skulder.

Under neurofeedback træningen lærer du ved hjælp af avanceret udstyr at ændre og optimere din hjernebølge aktivitet som følge af den øjeblikkelige feedback din hjerne modtager.

Neurofeedback er et effektivt, ikke-invasivt og medicin frit alternativ til en lang række ubalancer.
Træningen forbedrer blandt andet den kognitive funktion, opmærksomhed, humør, søvn, angst og adfærd.

* EEG Biofeedback, Hjernebølge træning, Hjernebølge biofeedback, EEG træning, Neurobiofeedback og Neuroterapi er andre betegnelser der bruges om Neurofeedback.

 

Hvornår anvendes neurofeedback?
Neurofeedback træning anvendes ved en lang række områder blandt andet:

  • Personlig udvikling / spirituel udvikling
  • Meditation / intuition / kreativitet
  • Peak Performance
  • Stress / PTSD
  • ADD / ADHD / opmærksomhedsproblemer / koncentrationsproblemer
  • Angst / nervøsitet / indre uro
  • Afhængighed / stofmisbrug
  • Hjernerystelse / piskesmæld
  • Depression / tristhed / humørsvingninger / overgangsalder (menopause)
  • Følelsesmæssig håndtering / tankemylder / negative tankemønstre
  • Indlæringsproblemer / ordblindhed / talproblemer o.a.
  • Migræne / hovedpine / svimmelhed
  • Søvnproblemer
  • Aldersrelaterede problemer / kognitive problemer / hukommelse
  • Træthed / manglende energi og overskud / apati
  • Tinnitus

Tristhed, humørsvingninger, depression, følelsesmæssig ubalance, opmærksomhedsproblemer og de øvrige listet ovenfor er alle tilstande, der kan aflæses på et EEG som hjernebølge ubalancer.

Et af forholdene, der gør neurofeedback hjernebølge træning så effektiv er, at vi ud fra dette EEG kan se hvor ubalancerne er og kan udarbejde en trænings protokol, der er skræddersyet den enkeltes behov.

 

Hvordan kommer jeg i gang?
Hjernetræningen indledes med en individuel konsultation af ca. 1.5 times varighed. Under denne konsultation afdækkes blandt andet ønsker og forventninger til træningen, ligesom der udfyldes et standard spørgeskema.

Dernæst foretages en række målinger, der viser hjernens funktionsniveau. Ud fra disse objektive EEG målinger (EEG Test) sammenholdt med ønsker og forventninger til træningen kan der udarbejdes en træningsplan for forløbet.

Tidsplanen for træningen tilpasses den enkeltes ønsker og behov. Der er intensive træningsforløb, der blot tager et par uger og så er der længerevarende forløb, hvor der trænes en til to gange om ugen.

Fælles for alle træningsforløb er at der efter hver trænings session foretages en gennemgang af dagens resultater, som så sammenholdes med de foregående. På denne måde kan man løbende justere trænings planen, således at træningen optimeres med størst muligt udbytte til følge.

Hjernetræningen foregår enten hos BrainBalance i Vejle eller ude på virksomheden, skolen, uddannelsesstedet eller rehabiliteringscentret.

 

Er du i tvivl om hvorvidt Neurofeedback er noget for dig eller dit barn?
Så find ud af det med en prøvesession (30 minutter) for 400 Kr.
Ved en prøvesession udfører jeg ikke en egentlig EEG-test, men sætter sensorer på forskellige steder og fortæller om hvad der sker, hvad det er jeg måler og hvad jeg umiddelbart ser i dit EEG. Derefter prøver du eller dit barn at træne med neurofeedback for at få en fornemmelse af hvad det går ud på og om neurofeedback er noget for dig eller dit barn.

Hvordan foregår træningen?
Selve træningen foregår ved at du sidder behageligt og afslappet i en stol med lukkede eller åbne øjne foran en skærm. På din hovedbund er der placeret elektroder, som registrerer din hjernes aktivitet. Når din hjerne producerer den ønskede hjernebølgesammensætning, afspilles en lyd fra højtaleren og en animation sætter i gang. Hvis du tænker eller bliver uopmærksom, så stopper både lyd og animation og går først i gang når din hjerne igen laver de rigtige hjernebølger. Under træningen lærer du bevidst at gå ind og ud af en ønsket tilstand for eksempel intens fokus eller dyb afspænding og efterhånden lærer du at gå ind og ud af forskellige tilstande uden brug af neurofeedback. Neurofeedback er en læringsproces. Når denne læring er konsolideret, er dens fordele generelt langvarige og vedvarende.

 

Hvor ofte skal jeg komme til træning?
En til to gange om ugen er typisk. Tre til fire gange om ugen kan være nyttigt afhængigt af den individuelle sag. For eksempel træner nogle klienter, der kommer langvejs fra, to gange lørdag og igen to gange søndag.

Hvor mange gange er der brug for?
Det er ikke så lige til at svare på. Det er som at spørge, hvor mange gange du skal træne i dit Fitnesscenter, før du kommer i form eller hvor mange gange du skal komme til behandling hos fysioterapeuten med en skadet skulder før den er i orden. Svaret er forskelligt fra person til person også selvom problemet fx søvnløshed er det samme hos to personer. Det kunne være 8 gange, eller det kunne være 30.
Alder, motivation, kost, miljø, motion, timing med videre er faktorer, der har indflydelse, men sværhedsgraden af ​​din sag vil også være en faktor. Traumatisk hjerneskade er for eksempel en signifikant længere proces end ADHD. Målet er at fuldføre nok hjernetræning til at sikre konsistente og varige fordele.

 

Hvornår kan jeg standse træningen?
Det anbefales ikke at stoppe træningen med det samme, når symptomerne bliver bedre. Det tager tid for hjernen at lære en ny vane og styrke ændringen. Ved at fortsætte med at træne et par sessioner, efter du har bemærket konsekvent og pålidelig forbedring, sikrer du for at de sundere hjernebølge mønstre bliver til nye ”hjerne vaner”.

Hvor længe går der, før jeg mærker resultatet af træningen?
En del begynder at lægge mærke til ændringer inden for seks sessioner.
Ændringer som sædvanligvis først bemærkes er bedre søvn, mere klarhed og mere ro.
Nogle gange bemærker klienten selv ikke ændringer, men folk tæt på dem gør. Forældre til børn med ADHD rapporterer fx ofte om at deres barn kommer bedre ud af det med deres søskende, før barnet selv mærker ændringerne.

Hvor længe virker træningen?
Forskellige studier og erfaring fra klinikken viser, at når problemet er løst, er der tale om blivende resultater, forudsat at træningen fortsætter, indtil hjernebølge-ændringerne er stabile. Dog kan der komme tilbagefald, hvis klienten bliver udsat for en meget stressende situation eller en traumatisk hændelse. Hvis dette skulle ske kan der rettes op på det med få neurofeedback sessioner.

Undtagelsen er klienter der ønsker Peak Performance eller optimal performance træning (fx sportsfolk og virksomhedsledere) for at kunne levere top-præstationer, de skal træne på en mere regelmæssig basis for at vedligeholde deres optimale hjernefunktion, præcis som topatleter skal træne vedvarende for at opretholde den fysisk form.
Ældre klienter, der ønsker at begrænse aldersrelaterede fald i hjerne effektiviteten vil også have gavn af periodisk træning.

Kan man træne når man tager medicin?
Klinikere rapporterer, at mere end halvdelen af ​​deres neurofeedback-klienter starter neurofeedback, mens de tager et eller flere lægemidler. Efter at have trænet i et stykke tid er det ofte muligt at reducere medicindosis under kyndig vejledning.

Er der videnskabelig dokumentation, der understøtter neurofeedback?
Neurofeedback har en god succesrate med blivende resultater.
Selvom det ikke er særlig udbredt og synligt i Danmark er neurofeedback ikke et nyt fænomen, det har været anvendt i over 50 år og indenfor de seneste årtier har der været udført rigtig mange studier af virkningen. For eksempel blev der i 2014 offentliggjort et ret omfattende studie, hvor 102 børn og unge med ADHD deltog.  Deltagerne blev delt i forskellige grupper. Gruppen der fik neurofeedback træning viste signifikante forbedringer af deres symptomer i forhold til gruppen, der ikke havde modtaget træningen.
Du kan læse om studiet her.

Hvis der er noget du er i tvivl om eller hvis du synes, at det lyder spændende og gerne vil vide mere om neurofeedback, så anbefaler jeg, at du laver din egen research.

Der er rigtig meget videnskabeligt litteratur tilgængeligt online i form af artikler og tidsskrifter som fx:
The Journal of Neurotherapy:
http://www.isnr-jnt.org/

Journal of Applied Psychophysiology and biofeedback:
https://www.aapb.org/i4a/pages/index.cfm?pageid=3315

Du kan også følge linket her https://www.isnr.org/isnr-comprehensive-bibliography og finde de områder du er interesseret i at vide mere om.

Hvordan kan jeg vide om neurofeedback er noget for mig eller mit barn?
Du er velkommen til at ringe på 30291443 eller sende en mail, hvis du har spørgsmål.
Desuden har du mulighed for at bestille en prøvesession for at få et indtryk af om det er noget for dig.
Jeg anbefaler at børn kommer til en prøvesession inden de begynder et træningsforløb. Dels for at afdække om de vil have gavn af et neurofeedback forløb og dels for at gøre dem mere fortrolig med træningen, udstyret og det at få sensorer på hovedbunden, så de kan sidde mere stille under optagelsen af EEG testen.